Forstå din elregning

Det danske elmarked er skruet sådan sammen, at du køber din strøm af ét selskab og får den leveret af et andet.

På Bornholm ser 'fødekæden' sådan ud:

Bornholms El-Produktion A/S laver strømmen og sælger den videre til den nordiske elbørs.

Bornholms Energi A/S indkøber strøm til dig via den nordiske elbørs.

Bornholms El-Net A/S sørger for at transportere strømmen ud til din ejendom.

Alle selskaberne er ejet af Bornholms Energi & Forsyning A/S.

Bor du f.eks. på Sjælland og har valgt at købe el af Bornholms Energi & Forsyning A/S' datterselskab, Bornholms Energi A/S, vil det være dit lokale netselskab, der sørger for at transportere elektriciteten ud til din ejendom. De afgifter, tariffer og gebyrer, som netselskaberne tidligere opkrævede direkte hos dig, bliver nu opkrævet af din el-handler, så du kun får én samlet regning. 


Din elregning er kompleks

Her er kort fortalt, hvad du betaler for:

• Abonnement for at være kunde hos henholdvis el-leverandør og el-distributør
• Dit strømforbrug
• Distribution af din strøm
• Distribution af strøm nationalt - f.eks. søkablet
• Vedligehold og udvikling af el-nettet lokalt/nationalt
• Energibesparelser, som elselskaberne er pålagt at levere
• Forskning og udvikling af energisektoren i Danmark
• Støtte til f.eks. vindmøller og anden bæredygtig energi
• Forbrugsdæmpende afgifter
• Moms

Op mod 75 procent af ovenstående udgifter og omkostninger er fastsat af enten staten eller el-distributøren. Det betyder, at selve dit forbrug af el til lys, vaskemaskiner, computer mv. kun udgør omkring 25 procent af dine samlede omkostninger til strøm. 


Har du lyst til at grave lidt dybere ned i din elregning, så tag en tur gennem vores 'Abc for el-kunder', som du finder i menuen til venstre.