IDE4L - fremtidens distributionsnet

IDE4L - Ideal Grid For All - udvikler og tester fremtidens distributionsnet, der skal håndtere udfordringer som vindmøller, solceller, varmepumper, elbiler, osv.

Vores nuværende distributionsnet er passivt. El-selskaberne producerer el. Forbrugerne bruger elektriciteten, når de har brug for det.

Fremtidens energikilder som f.eks. vind og sol ødelægger balancen i elforsyningen ved i perioder at producere mere el, end forbrugerne kan forbruge.

IDE4L udvikler metoder, der vil reducere behovet for ledningskapacitet eller sikre en bedre udnyttelse af den vedvarende energi.

Målet er at udnytte teknologien til et distributionssystem, der kan håndtere både fleksibelt elforbrug og fleksibel produktion.

Bornholms Energi & Forsyning deltager i projektet sammen med Telvent Energia S.A. (Spanien), TUT - Tampere University of Technology (Finland), DTU - Denmark Technical University (Danmark), RWTH - Aachen University (Tyskland) UC3M - University Carlos III of Madrid (Spanien), KTH - Royal Institute of Technology (Sverige), DE - Danish Energy Association (Danmark), IREC - Catalonia Institute for Energy Research (Spanien), A2A - Reti Elettriche Spa (Italien) og Unión Fenosa Distribución S.A. (Spanien)

Budgettet er på 8 mio. Euro.

Læs mere på projektets hjemmeside