Er du vores nye IT support-elev?

Som elev i vores IT-afdeling får du en udfordrende hverdag, hvor du kommer til at arbejde med support af virksomhedens interne systemer.

Om stillingen

Du bliver en vigtig spiller på vores IT-hold, og du får en udadvendt rolle med kontakt til både kolleger, kunder og leverandører på tværs af vores forretningsområder.

Arbejdsopgaverne vil være spændende og alsidige. Du vil være involveret i installati­on af nye maskiner, servere, tablets og te­lefoner. Herudover skal du servicere prin­tere og administrere brugere. Du skal yde løbende support – både fjernsupport og telefonsupport – ligesom du kommer til at arbejde med fejlfinding.

Du vil blive udfordret og samtidig få masser af sparring af vores IT-specialister. Samti­dig vil dine kollegaer tage sig godt af dig og sikre, at du lærer alt det, du kan og skal i din elevtid.

Om uddannelsen

Du kommer igennem et forløb, hvor du lærer alt om administration, drift og ved­ligehold af interne IT-systemer. Det hele kombineres selvfølgelig med skoleforløb undervejs. Hovedforløbet tager 2 år, og dine skoleperioder vil være på Sjælland.

Om dig

Er du frisk og har gå-på-mod? Har du tek­nisk flair? Har du gennemført grundforløbet på data- og kommunikationsuddannelsen, og ønsker du et hovedforløb som IT-sup­porter? Så vil vi gerne tale med dig! Du skal også have kørekort til personbil eller være villig til at tage det i elevtiden.

Sådan søger du:

Upload din ansøgning via formularen herunder senest den 25. marts 2019 - men gerne så hurtigt som muligt.

Du er velkommen til at kontakte IT-chef Kristoffer Munch på 5690 0148 eller skrive til ham på kem@beof.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Som en multiforsyningsvirksomhed, der leverer lys, vand og varme samt håndterer spildevand, udgør Bornholms Energi & Forsyning fundamentet for den daglige energi på Bornholm. Et fundament, der tæller en intelligent, grøn omstilling og understøtter vækst og udvikling på øen. Gennem vores omfattende engagement i Bornholm og i vores kunder skaber vi fornyet energi - både til øen som helhed og til bornholmerne.

Skriv evt. din adresse
Skriv evt. dit postnr. og by
Skriv det telefonnummer som du gerne vil ringes op på
Skiv hvilket job du søger
Her kan du vedhæfte en eller flere relevante filer til os.