Spring navigation over

Gode varmevaner, der tager toppen af din varmeregning

Der er ualmindeligt mange gode grunde til at fokusere en smule på sit varmeforbrug. To af de bedste grunde: Et unødigt varmeforbrug koster unødige mængder af penge. Et unødigt varmeforbrug udfordrer samtidig vores CO2-belastning. Her er 9 gode råd, en ordbog og nogle tips og nogle tricks til, hvordan du holder dine radiatorer i ørerne.

 

Hold øje med dit forbrug / Sus ind på minForsyning. Her kan du se, hvordan dit forbrug udvikler sig år for år og måned for måned. Du kan - time for time - se, hvornår på dagen, du bruger mest varme. Tit kan man gennem statistikkerne finde idéer til, hvor man evt. kunne spare på varmen.

 

 

Sørg for, at din bolig er godt isoleret / Det er især vigtigt, at der er godt isoleret på loftet, i ydervæggene og omkring varmerørene.

 

 

Skift enkeltglasvinduer ud med termoruder med energiglas / Det siger næsten sig selv. Vinduerne er mere end huller, du kan se ud af. De koster også på dit varmeforbrug. Jo bedre dine vinduer er, desto lavere bliver din varmeregning.

 

 

Hold styr på temperaturen / Lad ikke temperaturen i stuen komme over 21 grader. Hver gang du hæver temperaturen med 1 grad, stiger forbruget typisk med 5 – 6 procent.

 

 

Skru lidt op for alle radiatorer i et rum. Det giver bedre varmeøkonomi, end hvis der er skruet helt op for en enkelt radiator.

 

 

Dæk ikke for radiatorerne med møbler eller gardiner.

 

 

Tør ikke tøj på radiatorerne / Det er ikke bare skidt for varmeregningen. Det er også skidt for dit indeklima.

 

 

Temperaturen på det varme vand bør ikke være højere end 50 grader.

 

 

Tag brusebad i stedet for karbad / På den måde sparer du på det varme vand. Der går mellem 125 til 200 liter vand til et karbad, mens der kun går mellem 50 og 100 liter vand til et brusebad. Korte bade er billigere end lange bade. Tag evt. stopuret med i badeværelset og se, hvem der kan tage de korteste bade

 

 

Du finder flere gode varmevaner hos Energistyrelsen

Fjernvarmeordborgen

Afkøling betegner forskellen på vandets temperatur, når det kommer ind i din bolig, og når det bliver sendt tilbage til fjernvarmeværket efter at have cirkuleret i dine radiatorer.

 

Når du indstiller din returtemperatur korrekt, bremses vandets gennemløb i radiatorerne, så varmen udnyttes bedst muligt.

 

Hvis forskellen på fremløbstemperatur og returtemperatur er mindst 30 grader, har du udnyttet energien fra fjernvarmen godt.

Jo større afkøling af vandet fra fjernvarmeværket der sker i den enkelte husstand, jo bedre bliver energien udnyttet; der skal bruges mindre strøm til at pumpe vandet rundt i fjernvarmenettet, og der skal bruges mindre energi til at varme vandet op, hvilket reducerer det ellers uundgåelige varmetab i de rør, som transporterer det varme vand rund i fjernvarmenettet.

 

Miljøet belastes mindst muligt, og fjernvarmepriserne bliver lavere for dig som kunde

 

Når du afkøler vandet fra fjernvarmeværket bedst muligt i dine radiatorer, kan kapaciteten i fjernvarmenettet udnyttes i langt højere grad, og fjernvarmeværket vil kunne tilpasse fremløbstemperaturen på vandet.

Derved bliver det ikke længere nødvendigt at producere for meget varme for at kunne garantere en tilstrækkeligt høj temperatur i den enkelte husstand, og hele fjernvarmesystemet vil kunne udnytte overskudsvarme og andre nye varmekilder.

 

Det vand, som kommer tilbage til fjernvarmeværket efter at have cirkuleret i din radiator, skal desuden bruges til afkøling på fjernvarmeværket, så jo lavere returtemperatur jo mere effektiv bliver den samlede proces.

 

Maksimal energiudnyttelse vil forlænge fjernvarmesystemets levetid væsentligt, og investeringer i forbedringer og vedligehold vil kunne spredes ud over længere tid.

 

På den måde driver vi bæredygtige fjernvarmeværker sammen.

Fremløbstemperaturen er temperaturen på det vand, som sendes ind i dit hus fra fjernvarmeanlægget via rørene i fjernvarmenettet, som ligger under jorden.

 

Vandets fremløbstemperatur varierer fra husstand til husstand, idet der sker et varmetab under vandets vej igennem fjernvarmenettet. Så hvis dit hus ligger tæt på fjernvarmeanlægget, får du leveret varmere vand, end huse der er placeret længere henne ad fjernvarmenettet.

 

Fjernvarmeværket justerer fremløbstemperaturen efter vejret og temperaturen udenfor, så der kan leveres tilstrækkeligt med varme til alle huse både sommer og vinter.

 

Vandets fremløbstemperatur afhænger altså af årstiden og af husets placering.

Returtemperaturen er vandets temperatur, når det bliver sendt tilbage til fjernvarmeværket efter at have cirkuleret i radiatorerne i din bolig.

Hvis returtemperaturen er lav, har du udnyttet varmen effektivt, og jo bedre, du udnytter varmen, jo mindre vand skal vi varme op og sende igennem fjernvarmerørene.

Sådan får du styr på dine radiatorer

Varm i toppen, kold i bunden 

Tjek om alle radiatorerne er varme i toppen og kolde i bunden. Så er systemet indstillet korrekt. Hvis de er varme i bunden, kan det være tid til servicetjek. 

 

Tænd for alle radiatorer 

En udbredt misforståelse går på, at økonomien forbedres ved at begrænse antallet af tændte radiatorer så meget som muligt. Når du øger styrken på én enkelt radiator, øger du faktisk samtidig temperaturen på det varme vand, der cirkulerer i radiatorerne. 

 

En mere effektiv tilgang ville være at distribuere varmen jævnt ved at tænde flere radiatorer på en moderat varmeindstilling i stedet for at overbelaste en enkelt radiator på maksimal varme. Dette resulterer i en mere ensartet fordeling af varmen i dit hjem, en forbedret udnyttelse af energien og en mindre omfattende varmeregning. 

 

Giv radiatornålen massage 

Hvis din radiator ikke bliver varm, når du justerer termostaten, bør du begynde at være bekymret. Før du straks rækker ud efter telefonen for at kontakte en VVS-tekniker, er der ofte mulighed for, at du selv kan rette op på problemet hurtigt og nemt. 

 

Det mest sandsynlige problem er, at sedimentaflejringer fra vandet i radiatoren har ophobet sig på ventilnålen, hvilket resulterer i, at den sidder fast. Find en unbrakonøgle og løsn termostaten på radiatoren. Når termostaten er fjernet, vil du kunne se en lille nål, som er ventilnålen. Denne nål bør nu masseres grundigt ved at presse den frem og tilbage. 

 

Når ventilnålen er løsnet, kan du skrue termostaten på igen. Din radiator bør nu fungere, som den plejer. Efter kort tid vil du forhåbentlig mærke varmen i toppen af radiatoren nær termostaten.

 

Tildæk ikke termostaten 

Termostaten på radiatoren er udstyret med en sensor, der kan måle temperaturen i det rum, radiatoren er installeret. Hvis termostaten dækkes til, vil sensoren ikke kunne opfange den korrekte rumtemperatur. Dette kan resultere i, at radiatoren opvarmer rummet enten for meget eller for lidt. Det er derfor vigtigt altid at sørge for, at termostaten ikke er skjult bag tøj, gardiner eller andre genstande, der kan blokere for sensoren og dens funktion. 

 

Radiatoren skal luftes 

Hvis din radiator laver usædvanligt høje lyde som klukken eller rislen, kan årsagen være, at det er nødvendigt at udlufte den. 

 

Af og til dannes der luft i vandrørene, hvilket resulterer i, at det varme vand ikke kan strømme frit igennem radiatoren. 

 

Du kan afhjælpe dette ved at løsne luftskruen i enden af radiatoren og lade den stå åben, indtil der begynder at sive vand ud. 

 

Husk at placere en klud under luftskruen for at undgå vandspild på gulvet. Jo mindre luft der er i din radiator, desto mere effektivt kan den afgive varme fra radiatorvandet til dit rum.

 

Radiatoren skal have den rigtige størrelse 

Hvis du har planer om at mindske din varmeregning, kan det være relevant at kigge på din radiators størrelse. 

 

Med større radiatorer skal der en lavere vandtemperatur til at opvarme rummet, og du kan spare 30 - 35 procent i energi ved at skifte fra små til store radiatorer. 

 

Som tommelfingerregel siger man, at en radiators forbrug er 65 watt pr. m2. Så hvis du vil tjekke om din radiator har den rigtige størrelse, kan du dividere radiatorens ydeevne med 65 og dermed få antal kvadratmeter, som radiatoren kan opvarme. 

 

Har din radiator f.eks. en ydeevne på 1200 watt kan du dividere 1200 med 65. Resultatet af dette regnestykke er 18,5, og dermed kan en radiator på 1200 watt opvarme et rum på 18,5 kvadratmeter. 

 

Stil termostaterne ens

Det er vigtigt, at alle termostater i samme rum står på det samme. Stiller du dem på 3, svarer det til normal stuetemperatur på 20 grader. Hver ekstra grad øger dit energiforbrug med mindst 5%. Undgå at tildække termostaterne og skru gradvist op, når du regulerer varmen. 

 

Luk døren til soveværelset

Mange kan godt lide, at stuen er varm og soveværelset lidt køligere. Men husk at lukke døren mellem rum med forskellige temperaturer. Så udnytter du varmen mest effektivt.  

 

Hold øje med dit forbrug

Du kan med fordel holde øje med dit varmeforbrug via minForsyning. Her kan du følge dit forbrug og temperaturer måned for måned.