Det år der afholdes kommunalvalg, skal vores to vandselskaber også afholde valg.  

Hvert fjerde år skal vi nemlig sikre, at der vælges to forbrugerrepræsentanter og to suppleanter til vores bestyrelser i Bornholms Vand A/S og Bornholms Spildevand A/S. 

Valget foregår elektronisk og repræsentanterne vælges direkte til bestyrelsen og ikke via et repræsentantskab. 

Forbrugerrepræsentanterne repræsenterer både de forbrugere, der får vand fra os, og dem der modtager spildevandydelser.