Grøn omstilling. Kraftvarmeværket på Skansevej i Rønne får nøglerolle i projekt til 100 mio. kr.
Kraftvarmeværket på Skansevej i Rønne kommer snart til at lægge bygninger til projektet Second Life for Powerplants.
En række europæiske pionerer indenfor energiteknologi har teamet op for at løse den største udfordring i den bæredygtige omstilling: at opsamle og lagre energi fra sol og vind, så der også er strøm og varme på overskyede dage uden særligt meget vind. Budgettet er på 100 millioner kr.
- Der er for mig ingen tvivl om, at Second Life for Powerplants bliver én af de vigtigste trædesten på vej mod fremtidens forsyning. Jeg er derfor glad for, at projektet forankres på Bornholm og at sætte vores kraftværk og kompetencer i spil, siger Claus M. Andersen, direktør for Bornholms Energi & Forsyning.
Projektet vil udvikle et koncept, der klæder kraftværket på til en gang i fremtiden at kunne levere strøm og fjernvarme til de bornholmske forbrugere, samt afbalancere elnettet - udelukkende på sol og vind.
Allerede i dag har vi i Danmark mere energi fra sol og vind, end vi kan nå at bruge eller gemme. Samtidig investeres der massivt i solceller og vindmølleparker. Fremtidens forsyning handler derfor i høj grad om at kunne gemme strøm. Strøm skal nemlig bruges eller gemmes. Ellers er den væk.
- Fremtidens forsyning skal være robust, bæredygtig og til at betale. Hvis vi skal høste frugterne af de nye mængder sol og vind, er vi nødt til at svar på en lang række spørgsmål. Second Life for Powerplants vil give os en lang række af de svar, vi har brug for, vurderer direktøren.
Ideen bag Second Life for Powerplants er at genbruge kraftværkernes oprindelige teknologi – og bygge videre på medarbejdernes kompetencer. Derfor genbruges dampturbine, generator, kontrolsystemer og adgangen til elnettet og fjernvarmenettet.
Kraftværket får tilført tre nye forskellige lagringsteknologier: Et saltlager, brugte elbils-batterier og et højteknologisk svinghjuls-batteri (flywheel). Konceptets hjerte er et stykke avanceret styringssoftware, der skal sørge for, at der i fremtiden altid vil være varme og strøm til rådighed – selv på en overskyet dag, hvor flagene hænger.
- Vi vil få en uvurderlig viden om, hvordan vi i fremtiden skal håndtere og gemme sol og vind - og hvordan vi effektivt kan sikre balance i elsystemet. Vi vil få håndfast viden om, hvad der kræves for, at vi for alvor kan drage nytte af både sol og vind - uden at det skulle blive væsentligt dyrere for bornholmere. Vi vil få tydelige indikationer på, hvad der skal til af investeringer for, at vi endegyldigt kan sige farvel til olien og nedfase flisen, forklarer Claus M. Andersen.
Blandt andet derfor har Bornholms Energi & Forsyning investeret i projektet. Pengene bliver bl.a. brugt til nedtagning af to store gamle, udtjente kedler, samt klargøring og ombygning.
Claus M. Andersen vurderer, at projektet vil få stor betydning udenfor Bornholm. Han peger på, at de erfaringer, projektet høster på Bornholm, let kan kopieres andre steder og gøre det langt lettere, billigere og hurtigere f.eks. at konvertere et polsk kulkraftværk til at være fremtidens fleksible energilager med sol og vind.
- At vi kan lande sådan et projekt på Bornholm, kunne indikere, at vi måske bør overveje at skrue lidt op for forventningerne til, hvor meget ekstra aktivitet på øen, den bornholmske energiø kommer til at skabe, slutter Claus M. Andersen.
Flere informationer, svar på spørgsmål og kommentarer
Claus M. Andersen, direktør i Bornholms Energi & Forsyning.
(+45 56 900 131 / +45 2723 1533)
Michael Berg Larsen, Kommunikationsmedarbejder
(+45 2912 7512, mbl@beof.dk)
The project is funded by the European Union (Horizon-CL5-2022).
Projektstart og - periode: Planlagt ultimo 2022. Projektet forventes at vare 42 måneder eller 3,5 år. Projektet har fået tilsagn om støtte, men afventer en endelig formel godkendelse fra EU Kommissionen.
Banebrydende energilagringsteknologi skal give gamle fossile kraft- varmeværker ny fremtid som grønne batterier. Springbrættet er et nyt fælleseuropæisk innovationsprojekt på Bornholm, der skal vise, at langtidslagring af vind og solenergi i stor skala er muligt. Målet er at sænke prisen på lagring væsentligt og dermed accelerere den grønne omstilling.
I Europa er der milliarder af kroner investeret i fossile kraft- og kraftvarmeværker, som i en fossilfri fremtid risikerer at blive værdiløse. Det gør et nyt Horizon-innovationsprojekt noget ved. I ”2nd Life for Power Plants” (2LIPP) projektet, som støttes med 60 mio. kroner fra EU og har et samlet budget på 100 mio. kroner, vil partnere fra seks europæiske lande sammen omdanne fortidens forældede værker til grønne batterier, der bliver en hjørnesten i morgendagens CO2-fri energiforsyninger.
”Der er for mig ingen tvivl om, at 2LiPP bliver én af de vigtigste trædesten på vej mod den grønne omstilling og fremtidens forsyning. Jeg er derfor særlig glad for, at projektet forankres på Bornholm og at sætte vores kraftværk og kompetencer i spil”, siger Claus M. Andersen, adm. direktør for Bornholms Energi & Forsyning.
I det internationale innovationsprojekt på Bornholm skal en nedlagt kraftværksblok konverteres til et batteri, der lagrer overskydende grønne elektroner og sender dem tilbage i elnettet, når de grønne energikilder fra vind og sol ikke leverer tilstrækkeligt.
Formålet er at fremvise en skalerbar, hybrid energilagringsløsning bestående af tre teknologier, som samlet i et nyt energistyringssystem udnytter eksisterende anlægsinfrastruktur til at opnå lavere etableringsomkostninger af fossilfri anlæg. Det skal muliggøre udbygningen af energilagring globalt, hvilket er en direkte forudsætning for videreudbygningen af sol- og vindenergi.
”På Bornholm bygger vi verdens første energilager i flydende hydroxidsalt, også kaldet afløbsrens, hvor vi vil lagre grøn energi som varme og returnere den til elnettet, når der er brug for det. Vi har, som de eneste i verden, erfaring med at eliminere de ætsende egenskaber ved hydroxidsalte, og vi er nu klar til at udnytte det kommercielt i storskala” siger Ask Emil Løvschall-Jensen, direktør i Hyme Energy.
Fordelene ved at benytte hydroxidsalte til kombineret varme- og elproduktion er en meget lav materialepris, en høj energitæthed, en høj temperatur på op til 700 grader samt at energien kan lagres i op til to uger.
Foruden energilagring i salt består hybridlageret af brugte bilbatterier fra PLS Energy Systems (SE) og et såkaldt flywheel, et højteknologisk svinghjul fra QuinteQ (NL), der lagrer energi i korte intervaller. Alle tre lagringsteknologier bindes sammen af et energistyringssystem fra Pini Solutions (SE), der udnytter hele lageret til at balancere elnettet og levere fjernvarme og strøm, når det er nødvendigt.
Brugen af brugte bilbatterier til energilagring er ifølge Fredrik Stigebrand, direktør i svenske PLS Energy Systems, både en stor miljøgevinst og med til at holde prisen nede:
”Selv om et bilbatteri er nede på 60-70% af dets kapacitet og derfor ikke kan levere den ydelse, som en elbilejer har brug for, kan batterierne sagtens bruges til stationær opladning. På kraftværket har vi jo heller ikke de samme pladsbegrænsninger som i elbilen,” siger han.
Transportsektoren bidrager med andet end gamle bilbatterier. Flywheelteknologien er udviklet i flyindustrien og er ganske avanceret siger Margien Storm van Leeuwen, direktør i QuinteQ:
”Ved hjælp af magnetisme har vi skabt et svinghjul, som svæver. Det har ingen aksler og fungerer helt uden friktion. Det giver meget høje hastigheder. Jo højere hastighed, jo mere strøm kan der lagres. Teknologien giver lang levetid, få driftsudgifter og stabil drift,” siger hun.
Med i 2LIPP-projektet er også en lang række europæiske videns- og teknologipartnere. Fælles for dem er, at de ser store potentialer for både elnettet og fjernvarmesektoren i Europa og på globalt plan ved at kunne udnytte eksisterende infrastruktur i en grøn kontekst.
”2LIPP-konceptet er ekstremt interessant for fjernvarmesektoren. At omdanne tidligere fossildrevne produktionsanlæg til energilagringsinfrastrukturer kan give et yderligere og nyt perspektiv i sektorkobling. Kombineret med varmenetværk kan denne nye generation af kraftvarmeværker demonstrere fjernvarmens potentiale i at øge fleksibiliteten og brugen af vedvarende energi i energisystemer," siger Gabriele Pesce, Director of Innovation & Sustainable Finance ved Euroheat & Power.
2LiPP-innovationsprojektet er forankret i Energy Cluster Denmark; den danske energiklyngeorganisation, og herfra deler man opfattelsen af et projekt med et enormt potentiale:
“Innovationsprojekter skal løse efterspurgte løsninger og skabe værdi. Det må vi sige, vi gør her. Globale estimater viser potentielle eftermonteringer på værker, som vil gøre det muligt at beholde 1.200 milliarder euro i aktiver. 15-20 % af disse aktiver er i Europa. Det gør perspektivet særdeles interessant, også uden for Europas grænser,” siger Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark.
Flere informationer, spørgsmål og kommentarer:
Sune Falther, Press Contact i Energy Cluster Denmark sfa@energycluster.dk tlf. +45 6160 0180)
Bornholm: Bornholm har i de sidste 15 år stået model til en lang række udviklings- og demonstrationsprojekter inden for energiteknologi. 99 procent af den strøm, der bliver produceret på Bornholm, kommer – under normale omstændigheder – fra sol, vind, biomasse og gylle.
Budget: 100 mio. kr. Heraf kommer 60 mio. kr. fra EU (Horizon-CL5-2022)
Projektpartnere: Bornholms Energi & Forsyning, Energy Cluster Denmark, QuinteQ (Flywheel, Holland), Hyme Energy (saltreaktor), PLS Energy Systems (batterilagring, Sverige), Fraunhofer (research og udvikling, Tyskland), Danish Technological Institute, Gdansk University of Technology, Technical University of Denmark, Euroheat & Power (internationalt netværk for fjernvarme), Pini (rådgivende ingeniører, Sverige), Netzgesellschaft Eisenberg (netselskab), Ernst-Abbe-Hochschule Jena, Koksik (polsk kulværk i Reda).
2Lipp bygger og simulerer et nyt kraftværk på havnen i Rønne. Ved at basere energilageret på tre forskellige teknologier, reduceres omkostningerne, og systemet bliver fleksibelt og robust. Saltreaktoren er billig, kompakt, skalérbar og arbejder med en højere energitæthed end andre salte. Temperaturen kan nå op på 700 grader. Saltreaktorens aktive ingrediens af kaustisk soda. Fordelene ved at anvende brugte batterier fra elbiler er indlysende. De er billige. Genbrug giver en stor miljøgevinst. Selv om et bilbatteri er nede på 60-70% af dets kapacitet og derfor ikke kan levere den ydelse, som en elbilejer har brug for, kan batterierne bruges til stationær opladning. Et flywheel er egentlig blot magnetisk svinghjul, som mange måske kender fra knallerter, motorcykler og biler. Svinghjulet drejer rundt, skaber magnetisk spænding og laver strøm. Men flywheel-teknologien kommer fra flyindustrien og er en kende mere avanceret. Ved hjælp af magnetisme har den hollandske partner skabt et svinghjul som svæver. Det har ingen aksler og fungerer helt uden friktion. Det giver meget høje hastigheder. Jo højere hastighed, jo mere strøm kan der lagres. Teknologien lover lang levetid, få driftsudgifter og stabil drift. Flywheel er den dyreste ingrediens i energilageret, men nødvendig, når der skal gemmes store mængder strøm hurtigt, eller når elnettet skal tilføres store mængder strøm.
Bornholms Energi & Forsyning, Energy Cluster Denmark, QuinteQ (Flywheel, Holland), Hyme Energy (saltreaktor), PLS Energy Systems (batterilagring, Sverige), Fraunhofer (research og udvikling, Tyskland), Danish Technological Institute, Gdansk University of Technology, Technical University of Denmark, Euroheat & Power (internationalt netværk for fjernvarme), Pini (rådgivende ingeniører, Schweiz), Netzgesellschaft Eisenberg (netselskab), Ernst-Abbe-Hochschule Jena, Koksik (polsk kulværk i Reda).
Budget: 100 mio. kr. Heraf kommer 60 mio. kr. fra EU (Horizon-CL5-2022).