Spring navigation over

Nem, sikker og lokal opladning derhjemme

Køb eller lej en ladeboks med en attraktiv serviceaftale og en lokal el-aftale hos Bornholms Energi. Som bornholmernes foretrukne elselskab gør vi det nemt at komme i gang. Sammen med TakeCHARGE tilbyder vi en komplet ladeløsning, så du kan oplade trygt derhjemme. El-aftalen er naturligvis bornholmsk – og du vælger selv, om den skal være certificeret grøn.

 

 

 


Zaptec Go - en ladeboks af høj kvalitet og sikkerhed


Zaptec Go ladeboks BEOF labelingZaptec Go - en ladeboks af høj kvalitet og sikkerhed
Når du vælger en ladeløsning hos os, leverer og installerer TakeCHARGE den anerkendte ladeboks Zaptec Go hjemme hos dig.

 

Zaptec Go er en lille og diskret ladeboks, designet i Norge og med hele 5 års garanti fra producenten. Ladeboksen sikrer dig intelligent opladning via Eco Mode, på den måde kan du planlægge opladning, når strømmen er billigst.

 

Ladeboksen kan købes sammen med en standardinstallation, hvor en lokal elinstallatør kommer og monterer og installerer boksen hjemme hos dig.

 

Få det optimale ud af din Zaptec boks ved at anvende den smarte Zaptec App.

Leje for fleksibilitet, eje for frihed?

Når du står over for beslutningen om at anskaffe en ladeboks til din elbil, kan du enten vælge at købe eller leje ladeboksen. Men kan det betale sig at købe en ladeboks? Der er fordele og ulemper forbundet med begge dele, og valget kommer an på dine behov og ikke mindst din økonomi. 

 

Hvis du vælger at købe din ladeboks, er investeringen forbundet med højere startomkostninger. På den anden side er din månedlige serviceydelse mindre. 

 

Hvis du vælger at leje din ladeboks, er startomkostningerne mindre. Du betaler blot for en fast månedlig ydelse. Ydelsen er dog højere, end hvis du vælger at købe din egen ladeboks.

 

 

Uanset hvad, har vi den rette løsning til dig:

 

Refusionsaftale - spar penge når du lader

Refusion af el-afgiften:

 

Når du køber eller lejer en ladeløsning fra Bornholms Energi og TakeCHARGE – og opfylder kravene for elafgiftsrefusion – kan du få du en fordelagtig refusionsaftale.


Med aftalen får du automatisk refunderet elafgiften for de kWh, du bruger til opladning derhjemme.

 

TakeCHARGE registrerer via ladeboksen, dit forbrug, beregner refusionen og udbetaler beløbet direkte til din bankkonto hvert kvartal – helt uden besvær.

 

Refusionsaftalen inkluderer:

 

Med vores aftale får du ikke bare penge tilbage – du får også tryghed og support i hverdagen:

 

- Automatisk refusion af elafgiften, der udbetales kvartalsvist

- Service på din Zaptec GO ladeboks

- Support hos TakeCHARGEs specialiserede kundesupport

 

I 2025 får du 71,6 øre pr. kWh ekskl. moms retur. Derudover refunderer TakeCHARGE også momsen på dit refusionsabonnement.

 

 

Kan du få refusion?

 

Du kan få refunderet elafgiften, hvis du opfylder følgende krav:

 

- Din el- eller hybridbil skal være dansk indregistreret og du lader hjemme.

 

- Du må ikke i forvejen have reduceret elafgift fx for solceller, elvarme eller varmepumpe. Det skyldes, at man kun kan få refusion af allerede betalt elafgift.

 

- Strømmen må kun bruges til at oplade bilen og forbruget skal måles via ladeboksen.

Du sparer penge, når du lader hjemme med en refusionsaftale hos TakeCHARGE

I tabellerne nedenfor kan du se, hvor meget du kan spare ved at få refusion af elafgiften for den strøm, du bruger til opladning på din private ladeboks derhjemme. Har du en refusionsaftale med TakeCHARGE, bliver elafgiften refunderet automatisk.Kan du ikke få refusion? Du kan stadig tilkøbe en serviceaftale for support og tryghed. Se mere om serviceaftalen her.

Antagelser for ovenstående beregning: 

Elpris pr. kWh inkl. afgifter og tariffer: 2,00 kr./kWh. Refusion af elafgift: 71,6 øre/kWh (gældende for 2025). Forbrug: 1 kWh pr. 5 km. Ekstra momsrefusion: Du kan få refunderet moms på dit TakeCHARGE-abonnement for de første 656 kWh pr. år (se regneeksempel nedenfor).

 

Refusion af momsen på dit TakeCHARGE abonnement

 

Når du lader din elbil, refunderer TakeCHARGE elafgiften for hele dit forbrug. Derudover har Skatterådet præciseret, at du kun kan få momsrefusion svarende til den moms, du har betalt på dit refusionsabonnement. Det betyder, at du får refunderet elafgiften ekskl. moms på hele dit ladede elforbrug samt at du derudover får refunderet moms pr. kWh for en del af dit forbrug, som svarer til den moms, du har betalt på dit refusionsabonnement.

 

Regneeksempel:
Dit TakeCHARGE refusionsabonnement koster 49 kr./mdr. Heraf udgør momsen 9,8 kr.
Momsen på elafgiften i 2025 er 17,9 øre/kWh. For at finde den mængde kWh, der berettiger til momsrefusion, divideres 9,8 kr. / 0,179 kr./kWh = 54,7 kWh pr. måned. Det betyder, at TakeCHARGE refunderer både elafgiften og momsen for 54,7 kWh pr. måned, hvilket svarer til 656 kWh pr. år.

Kan du ikke få refusion? Du kan stadig tilkøbe en serviceaftale for support og tryghed. Se mere om serviceaftalen her.

Hvilken el-aftale skal du vælge til din ladeboks?

TimeEnergi:

Denne aftale har en variabel el-pris, der afregnes time for time baseret på den nordiske elbørs, hertil kommer et spottillæg. Denne aftale anbefaler vi til kunder med ladeboks, da du kan udnytte døgnets laveste priser og dermed spare mange penge på din opladning.

Køb din el hos os

MånedsEnergi:

Hvis du foretrækker stabilitet i dine udgifter, og gerne vil kende prisen for dine opladninger på forhånd skal du vælge dette produkt. Prisen fastsættes månedligt, hvilket giver dig en mere forudsigelig elregning.

Køb din el hos os

Certificeret grøn, bornholmsk strøm:

Uanset om du vælger TimeEnergi eller MånedsEnergi, har du mulighed for at tilkøbe certificeret grøn, bornholmsk strøm for et tillæg på kun 3,75 øre/kWh. Det bidrager til en bæredygtig udvikling på øen.

Se mere om vores el-aftaler her

Zaptec App

Sammen med din Zaptec Go ladeboks anbefaler vi at du anvender Zaptec-appen, der giver dig mulighed for at administrere og optimere dine opladninger direkte fra din telefon.

 

Med appen fra Zaptec kan du:

  • Låse og sikre ladekablet: Med et enkelt tryk kan du låse kablet til din ladestander, hvilket forhindrer uautoriseret brug.

  • Administrere adgang: Du bestemmer, hvem der kan bruge din ladeboks, hvad enten det er familie, venner eller naboen.

  • Planlæg opladning: Planlægningsfunktionen giver dig fuld kontrol over, hvornår og hvor længe du vil oplade din bil, enten på klokkeslæt eller automatisk, når strømmen er billigst.

  • Brug af Eco Mode: Denne funktion udnytter Nord Pools data til at starte opladningen, når elpriserne er lavest.

  • Klar til tiden: Eco Mode giver dig også mulighed for at indstille din afgangstid og den nødvendige opladning i appen, så din bil er klar til tiden.

  • Overvåge energiforbrug: Få et hurtigt overblik over din elbils ladehistorik og følg nemt dit energiforbrug.

Serviceaftale - specialiseret kundesupport

Hvis du vælger en ladeløsning fra Bornholms Energi og TakeCHARGE, men ikke er berettiget til refusion af elafgiften, kan du stadig få en attraktiv serviceaftale til din ladeboks.

 

Serviceaftalen inkluderer:

  • Service på din lader
  • Support hos TakeCHARGEs specialiserede kundesupport

 

Prisen for en serviceaftale er 199 kr./halvår for ejere og 199 kr./mdr. hvis du lejer din ladeboks.