Folketinget har vedtaget en hjælpeordning til de borgere, som har fået et krav om forbedret spildevandsrensning og er hårdt spændt for økonomisk.
Hjælpeordningerne består af følgende:
- En frist på mindst 3 år til at opfylde kommunens afgørelse om [kloakering eller] forbedring af spildevandsrensning.
- Ret til at tilslutningsbidraget først skal betales, når den fysiske tilslutning til kloakken sker.
- Ret til at anmode om at få uforpligtende tilbud fra spildevandsselskabet om 20-årig afdragsordning på tilslutningsbidraget.
- Ret til at anmode om at få uforpligtende tilbud fra spildevandsselskabet om, at selskabet på dine vegne etablerer det til opfyldelse af afgørelsen nødvendige på din ejendom mod, at du afdrager prisen for det over 20 år. Har du ikke anmodet forsyningsselskabet om en afdragsordning senest 1½ år inden fristen, eller accepterer du ikke tilbuddet, bortfalder muligheden for at opnå en afdragsordning
Hvilke betingelser skal jeg opfylde?
- Du skal have modtaget et varsel om påbud i medfør af enten miljøbeskyttelseslovens § 28 stk. 4, 2. pkt., eller § 30 stk. 1, om ændring af spildevandsforholdene på din ejendom (ordningen gælder dog ikke ved påbud om separatkloakering).
- Din årlige husstandsindkomst skal være under 325.101 kr. (2022-niveau) med et tillæg på 42.589 kr. pr. hjemmeboende barn under 18 år, dog max. for 4 børn.
- Din husstands samlede formue må max være på 913.400 kr. (2022-niveau). Er formuen større end dette beløb, vil en procentdel af formuen indgå i fastsættelsen af din årlige husstandsindkomst. Formue er inklusive værdien af fast ejendom, bil, båd mv. Der er tale om den samlede husstandsindkomst og formue for alle ejere af ejendommen, også selv om ejerne eventuelt bor forskellige steder.
- Din ejendom skal anvendes til privat beboelse på enten fuld- eller deltid, og må ikke ejes af et firma, forening eller lignende. Ejendomme, som udelukkende anvendes til erhverv, er heller ikke omfattet af ordningen.
Hvordan søger jeg?
Du skal ansøge Bornholms Regionskommune om at komme med i ordningerne.
Vejledning til ansøgning
Ansøgningsblanket
Ansøgningsblanketten skal indsendes til Bornholms Regionskommune. Bornholms Regionskommune træffer afgørelse om ejendomsejerens ret til afdragsordning og fristforlængelse.
Kontakt eventuelt
Bornholms Regionskommunes
Borgerservice 56 92 00 00
Se åbningstider med mere.