Velkommen som vandkunde i Bornholms Energi & Forsyning

Kundeservice er tilgængelige fysisk og telefonisk fem dage om ugen.
Intentionen er, at vi indenfor seks måneder vil etablere fjernaflæste målere, så du/I kan følge forbruget på vores selvbetjeningsunivers minForsyning. Det er også her I kan finde jeres regninger.
På minForsyning kan du også etablere forbrugsalarmer, så du får besked, hvis dit forbrug stiger eller ændrer sig.
Bornholms Energi & Forsyning er hverken blandt de billigste eller de dyreste vandværker på øen.
Der bliver en lille besparelse på vandregningen for de fleste – og væsentligt bedre priser for de få kunder med stort forbrug.
De sidste ti år har prisniveauet hos Bornholms Energi & Forsyning været stabilt med en faldende tendens.
Bornholms Energi & Forsyning har 24/7 vagt.
Større nedbrud og større lækager slår ikke igennem på vandregningerne på samme måde, da I er blevet en del af et større fællesskab.
Bornholms Energi & Forsyning råder over mange boringer. Det giver en helt anden robusthed overfor pesticider med videre.
Samtidig bliver jeres vandforsyning omfattet af endnu mere detaljerede kvalitetsanalyser i fremtiden.
Vandet fra Smålyngsværket blev i 2019 kåret som Danmarks bedste.