Spring navigation over

Afkølingsafregning indføres fra den 1. januar 2025

Fra 1. januar 2025 indfører vi afkølingsafregning, for at din fjernvarme kan blive udnyttet så effektivt, og er så bæredygtig, som muligt. Jo bedre du udnytter varmen, jo mindre varme skal varmeværket producere, jo mindre belaster vi miljøet og jo lavere pris skal du betale.

 

Når du modtager din årsopgørelsen for fjernvarmeforbruget i 2025, vil den se lidt anderledes ud end tidligere. Den vil indeholde en afkølingsafregning. Fra 1. januar 2025 begynder vi nemlig at måle hvor afkølet dit returvand er. 

 

Hvad er afkølingsafregning?

 

Afkølingsafregning er en årlig opgørelse af, hvor god du er til at udnytte fjernvarmen i din bolig. Vi beregner altså forskellen i temperaturen mellem det vand, der kommer ind i huset, og det vand, der sendes tilbage til fjernvarmeværket efter at have cirkuleret i dine radiatorer.


Afkølingsafregningen indfases over en periode på tre år. I første omgang skal kun de, der afkøler meget dårligt og derfor belaster fjernvarmesystemet mest, betale en afgift. I det efterfølgende år rykkes grænsen for, hvornår der skal betales en afgift, indtil vi i løbet af tre år har indført den endelige afkølingsafregningsmodel.

 

Målet er, at vi over tid får størstedelen af vores fjernvarmekunder til at bidrage til en bæredygtig drift.

 

Bonus, afgift eller neutral zone?

 

Du kan enten opnå en afkølingsbonus, betale en afkølingsafgift, eller befinde dig i en neutral zone, hvor du hverken betaler ekstra eller modtager penge retur. Dette afhænger af, hvor god du og din bolig er til at afkøle, altså udnytte energien i varmen fra dit fjernvarmevand, før vandet bliver sendt tilbage til varmeværket. Se meget mere om hvordan vi beregner afkølingen og priseksempler her

 

I januar 2026 vil du modtage din første afkølingsafregning.

 

Vi vil gerne fortælle dig mere

 

Vil du have en dybere forståelse af, hvordan afkølingsafregningen fungerer? På denne side kan du finde yderligere information, se tips til en bedre afkølingen og få svar på dine spørgsmål.

Se meget mere om afkøling her.

 

Kundemøder: Kom forbi og hør mere

Kom og mød os i Nexø Hallens cafeteria tirsdag den 5. november fra kl. 16:00 til 18:00. Vi byder på en hyggelig eftermiddag, hvor vil forklare mere om afkølingsafregning. Nyd en kop kaffe og få svar på dine spørgsmål. 

Vi stiller op i Bornholms Idræts- og Kulturcenter i Allinge torsdag den 7. november fra kl. 16:00 til 18:00. Her kan du få svar på dine spørgsmål og høre meget mere om vores afkølingsafregning. 

Vi inviterer til en aften i Aakirkebyhallerne torsdag den 14. november fra kl. 19:00 til 21:00. Kom forbi og bliv klogere på vores afkølingsafregning. Det er en god anledning til at stille dine spørgsmål, få en snak med os, og lære mere om, hvordan du kan sikre en optimal afkøling i din bolig.  

Hvad kan jeg selv gøre?

Det betaler sig at være opmærksom, og at du sætter dig ind i din nuværende afkøling. Vær nysgerrig på dine egne data og kontroller hvordan du anvender varmen i dit hjem. Vi starter med at måle 1. januar 2025, og du modtager den første opgørelse i januar 2026. I mellemtiden kan du følge med på minForsyning, som du kan tilgå øverst på denne side.

Se mere om afkølingsafregning her