Fejl i visningen af varmeregningen
Nogle kunder kan opleve en visningsfejl på deres varmeregning, hvor enkelte måleraflæsninger mangler et nul og derfor ser for lave ud. Selve beregningen er korrekt, og beløbet, der skal betales, er rigtigt.
Du behøver ikke foretage dig noget.
25. februar 2026
Vi har nu sendt varmeregning til de sidste cirka 300 kunder, som har afventet deres årsopgørelse.
I den forbindelse er vi blevet opmærksomme på en visningsfejl på nogle regninger. Hvis du er blandt de berørte kunder, kan du opleve, at de måleraflæsninger, der er markeret med rødt på nedenstående eksempel, mangler et nul til sidst.
Tallene kan derfor se lavere ud, end de reelt er.
Eksempel på visningsfejl på varmeregning
De tal, der er markeret med rødt, mangler et nul til sidst. Tallene ser derfor lavere ud, end de reelt er. Selve afregningen er korrekt, og beløbet, du skal betale, er uændret.

Er der fejl i min regning?
Nej.
Selve beregningen er lavet ud fra de korrekte og fulde målerdata. Det betyder, at:
- Dit varmeforbrug er korrekt registreret
- Beregningen er korrekt
- Det beløb, du skal betale, er korrekt
Fejlen er udelukkende i den måde, tallene vises på i regningen. Regningen kan altså se forkert ud – uden at være det.
Vi arbejder sammen med vores leverandør for at få rettet visningen fremadrettet.
Skal du gøre noget?
Du behøver ikke foretage dig noget. Din regning er korrekt beregnet.
Vi beklager ulejligheden og takker for din forståelse.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 56 900 000 eller på mail kundeservice@beof.dk.