Værd at vide

Kundetilfredshedsundersøgelse
for vand- og varmekunder 

Vi vil gerne høre din mening, så vi kan forbedre vores service
og skabe endnu bedre løsninger for Bornholm. 
 

Har du modtaget en mail fra Interresearch?

Så er det fordi, du er blevet inviteret til at deltage i en kundetilfredshedsundersøgelse på vegne af os, Bornholms Energi & Forsyning.
Vi håber, du vil bruge 8-10 minutter på at dele din mening med os. Dine svar hjælper os med at udvikle vores forsyninger, kundeservice og løsninger til gavn for hele Bornholm.

Hvorfor sender vi undersøgelsen?

Hos Bornholms Energi & Forsyning arbejder vi hver dag for at sikre stabil forsyning af vand og varme – både nu og i fremtiden.
Vi vil gerne vide, hvordan du oplever os som forsyningsselskab. Hvad fungerer godt? Og hvor kan vi blive bedre?
Dine svar giver os vigtig viden, som vi bruger til at forbedre vores service og prioritere vores indsatser fremover.

Hvem står bag undersøgelsen?

Undersøgelsen gennemføres af Interresearch A/S i spørgeskemasystemet Defgo på vegne af Bornholms Energi & Forsyning.
Det betyder, at mailen og linket til spørgeskemaet kommer fra Interresearch – men undersøgelsen er sendt for os og i samarbejde med os.

Dine svar behandles fortroligt

Dine besvarelser er anonyme og behandles fortroligt. Resultaterne bliver kun brugt i samlet form til at forbedre vores arbejde og kundeservice.

Vind billetter til Wonderfestiwall

Når du deltager i undersøgelsen, er du samtidig med i lodtrækningen om 2 x 2 partoutbilletter til Wonderfestiwall.

Vinderne trækkes den 8. juni 2026 og kontaktes direkte.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du altid velkommen til at kontakte os eller Interresearch via kontaktoplysningerne i mailen, du har modtaget.