Sådan behandler vi din opsigelse
Når vi har modtaget din opsigelse, sender vi en bekræftelse og en acontofaktura, der dækker de forventede omkostninger til afbrydelse af fjernvarmetilslutningen, nedtagning af måler samt eventuel tinglysning af aftale om stikledningen. Fakturaen skal som udgangspunkt være betalt senest én uge før opsigelsesvarslets udløb.
Hvis afbrydelsen sker tidligere efter aftale, aftaler vi også en betalingsfrist. Når arbejdet er udført, opgør vi de faktiske omkostninger. Hvis de afviger fra acontobeløbet, bliver beløbet efterreguleret. Arbejdet udføres, når betalingen er modtaget og på datoen for opsigelsesvarslets udløb eller efter nærmere aftale.
Fjernelse af stikledning
Ønsker du, at stikledningen til ejendommen fjernes i forbindelse med afbrydelsen, kan Bornholms Varme udføre arbejdet efter aftale. Prisen er 2.500 kr. pr. meter inkl. moms og opkræves sammen med omkostningerne til afbrydelsen. Endelig afregning Vi sender den endelige opgørelse af varmeforbrug og eventuelle øvrige mellemværender senest tre måneder efter leveringsforholdets ophør.