Vores spildevand

Tømningsordningen på Bornholm
for erhverv

Mange virksomheder og erhvervsejendomme på Bornholm er ikke tilsluttet det offentlige kloaknet. I stedet håndteres spildevand via septiktanke eller bundfældningstanke. For at sikre korrekt og miljømæssig forsvarlig håndtering er der etableret en ø-dækkende tømningsordning.

Tømningsordningen varetages af Bornholms Kloakservice på vegne af Bornholms Energi & Forsyning og sikrer, at tømningen sker regelmæssigt og i overensstemmelse med gældende myndighedskrav.

Hvor finder I tømningsplanen?

Tømningsplanen for septiktanke og bundfældningstanke offentliggøres på Bornholms Kloakservices hjemmeside. Her finder I også det gældende regulativ fra Bornholms Regionskommune.

Har I spørgsmål til planlægning eller gennemførelse af tømningen, kan Bornholms Kloakservice kontaktes direkte på telefon: 56959105.

Sådan fungerer tømningsordningen

Alle bundfældningstanke tømmes som minimum én gang årligt i henhold til myndighedernes krav. Ved tømningen fjernes slam fra tanken og transporteres til et renseanlæg for videre behandling.

Det vand, der afvandes fra slammet, ledes tilbage i tanken, da det er nødvendigt for tankens fortsatte funktion.

Hvis én årlig tømning ikke er tilstrækkelig i forhold til ejendommens belastning eller anvendelse, kan der aftales ekstra tømninger direkte med Bornholms Kloakservice. Eventuelle ekstra tømninger afregnes af ejendomsejeren eller virksomheden.

Hvad koster tømningsordningen?

De aktuelle priser for tømningsordningen kan findes hos Bornholms Kloakservice.

Se priser for tømningsordningen.

Jeres ansvar som virksomhed eller ejendomsejer

Som ejer eller ansvarlig for en erhvervsejendom skal I sikre, at:

  • tankens dæksel er synligt og let tilgængeligt for tømningskøretøjet
  • der ikke anvendes overdrevne mængder kemikalier, som kan forstyrre de biologiske processer i tanken
  • der ikke skylles genstande som engangsklude, hygiejnebind eller andre faste materialer i tanken
  • eventuelle køkken- eller sivebrønde fungerer korrekt og vedligeholdes efter gældende regler

I finder vores råd om, hvad der ikke må ledes til tanken, via linket herunder.

Hvad må ikke skylles i afløbet?

Miljømæssig sikkerhed og certificering

Bornholms Kloakservice, der udfører tømningen, er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret efter gældende ISO-standarder. Det sikrer, at tømningsordningen håndteres professionelt, sikkert og i overensstemmelse med lovgivningen.

Spørgsmål og kontakt

Er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på 56 900 000. Du kan også kontakte Bornholms Kloakservice direkte på 56 95 91 05 ved spørgsmål om tømning.