Hvad er forskellen på AC- og DC-opladning?

Når du skal vælge en ladeløsning til din bolig eller virksomhed, støder du hurtigt på begreberne AC og DC. Men hvad betyder de egentlig – og hvilken løsning passer bedst til dit behov? Nedenfor finder du et overblik.

AC-opladning – den mest almindelige løsning

AC står for vekselstrøm. Det er den type strøm, der kommer ud af stikkontakterne i hjemmet og de fleste virksomheder.

Når du oplader med AC, er det bilens egen oplader, der omdanner strømmen til den jævnstrøm (DC), som batteriet kan lagre. Derfor er ladehastigheden blandt andet afhængig af bilens indbyggede oplader og dens maksimale effekt.

AC-opladning er den løsning, de fleste vælger til hverdagen.

Den egner sig godt til:

  • Villaer
  • Sommerhuse
  • Boligforeninger (fælles parkeringspladser)
  • Destinationer som hoteller og attraktioner

Hvis bilen alligevel holder parkeret i flere timer eller natten over, er AC-opladning ofte den mest praktiske løsning. Den kan samtidig være en økonomisk fordel, især når bilen oplades på en fast lokation, hvor man kan planlægge opladningen og udnytte tidspunkter med lavere elpriser.

DC-opladning – når det skal gå stærkt

DC står for jævnstrøm.

Her omdanner ladestanderen selv strømmen, inden den sendes direkte til bilens batteri. Derfor kan bilen typisk oplades væsentligt hurtigere end med AC-opladning.

DC-opladning bruges typisk, når bilen hurtigt skal videre.

Det kan for eksempel være ved:

  • Tankstationer
  • Trafikale knudepunkter
  • Flåder med mange køretøjer, hvor bilerne hurtigt skal på vejene igen
  • Vognmandsforretninger
  • Biludlejningsfirmaer
  • Havne og færgeterminaler
  • Større rastepladser

Jo højere effekt ladestanderen leverer, desto hurtigere kan bilen oplades – hvis bilen også understøtter den ønskede ladeeffekt.

Hvad skal du vælge?

Der findes ikke en løsning, der passer til alle.

Har du én eller få biler, som holder parkeret i længere tid, vil AC-opladning ofte være det oplagte valg.

Har du derimod behov for høj kapacitet og korte opladningstider, kan en DC-løsning være den rigtige investering.

Valget afhænger blandt andet af:

  • Hvor længe bilerne holder parkeret
  • Hvor mange biler der skal oplade samtidig
  • Hvilken type køretøj som skal lade
  • Hvor meget effekt der er til rådighed
  • Hvordan løsningen skal bruges i hverdagen

Vi hjælper med både AC, DC og energilagring

Vi tilbyder ladeløsninger til både små og store behov.

Vi leverer blandt andet:

  • AC-ladere til boliger, sommerhuse, attraktioner og forskellige størrelser af virksomheder
  • DC-hurtigladere til erhverv og offentlige lokationer, hvor bilerne opholder sig i kortere tid eller der er behov for en høj ladeeffekt.
  • Komplette løsninger med BESS (Battery Energy Storage System) til virksomheder med stort effektbehov, energioptimering eller mange samtidige opladninger.

Et batterilager kan blandt andet være med til at udnytte den tilgængelige netkapacitet bedre, reducere spidsbelastninger og gøre det muligt at etablere ladeanlæg med højere effekt uden nødvendigvis at skulle udvide nettilslutningen tilsvarende.

Find den rette løsning til dig

Den rigtige ladeløsning afhænger af dine behov – både i dag og i fremtiden.

Hos BEOF hjælper vi dig med at finde den løsning, der passer bedst, uanset om du skal bruge en enkelt hjemmelader eller en komplet ladeinfrastruktur til din virksomhed. Kontakt vores kundeservice for en uforpligtende snak.