Værd at vide
Hvornår skal jeg betale min varmeregning?
Du betaler din varme aconto fra februar til november. I januar gør vi forbruget op og sender din årsopgørelse. Eventuel over- eller underbetaling bliver reguleret på din næste regning.
Du betaler din varme aconto i ti rater fra februar til november. Beløbet er beregnet ud fra dit forbrug de tidligere år.
I januar gør vi regnskabet op
Ved årsskiftet fjernaflæser vi din varmemåler. I januar opgør vi dit faktiske forbrug for hele året. Samtidig sender vi:
• Din årsopgørelse
• Aconto-regningen for februar
Har du brugt mere varme end forventet, betaler du forskellen. Har du brugt mindre, trækker vi beløbet fra i din kommende regning.
Derfor betaler du aconto
Når du betaler aconto, fordeler vi udgiften hen over året. Det giver en mere jævn betaling og færre udsving i din økonomi.