Spildevand i økredsløb

energi og ressourcer fra os og til os

NenuPhar arbejder vi med at samle og omsætte viden til konkrete løsninger på Bornholm, der reducerer udledning af kvælstof (N) og fosfor (P) fra renseanlæg og overløb. NenuPhar styrker Bornholms Energi & Forsynings viden om ressourceudnyttelse, miljøbeskyttelse og lokal værdiskabelse og bidrager til beslutninger for en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030. 

Det bornholmske replikations-site har fokus på at reducere udledning af kvælstof (N) og fosfor (P) fra renseanlæg og overløb – samtidig med at næringsstoffer i højere grad recirkuleres og udnyttes som ressourcer. Dertil undersøges mulighederne for energiproduktion fra slam, og dermed hvordan spildevand kan være en kilde til vedvarende energi.  

Projektet giver viden til teknologiske og forvaltningsmæssige løsninger, der tages med i betragtning, når vi skal udvælge fremtidens spildevandsstruktur på Bornholm. 

Hør vores projektleder Paulo Martins Silva fortælle om projektet i videoen herunder

Nye løsninger for mindre udledning af N og P 

Projektet arbejder med nye forvaltnings- og driftsmodeller, der kan reducere næringsstofudledning fra både renseanlæg og overløb, særligt i forbindelse med øgede regnmængder som følge af klimaforandringer. Der analyseres strategier for håndtering af overløbsvand med henblik på at minimere miljøpåvirkning og sikre mere stabil drift. 

Fra slam til vedvarende energi og recirkulation af ressourcer 

En central del af indsatsen er at optimere ressourcekredsløbet for spildevandsslam. Projektet undersøger teknologier og styringsmodeller, der forbedrer genindvinding og udnyttelse af N og P i slammet – både gennem bioforgasning og pyrolyse. 

Bioforgasning kan bidrage til produktion af vedvarende energi, mens pyrolyse åbner for produktion af biokul og en mere koncentreret og stabil fosforressource.  

ENVIDAN har udarbejdet en analyse af potentialet for forskellige scenarier baseret på spildevandsslam på Bornholm. Se mere her

Flisakse i kredsløb – fra affald til næringsstof 

Med afsæt i NenuPhar har Bornholms Energi & Forsyning igangsat et innovationsprojekt, der undersøger og realiserer genanvendelse af flisakse som næringsstof til landbrugsjord. Hvor halmaske i mange år har været returneret til landbruget som fosforkilde, har projektet haft fokus på at skabe samme cirkulære løsning for flisasken. 

Flisaske fra Åkirkeby Varmeværk til økologiske landmænd

Siden 2025 har det derfor været muligt at anvende og sælge flisasken som gødningsressource til bornholmske, økologiske landmænd. Flisasken indeholder blandt andet fosfor og mangan og er særligt relevant for økologisk landbrug, hvor adgang til fosfor er begrænset. 

Projektet er udviklet i tæt samarbejde mellem innovation og drift, med inddragelse af VKST, lokale landmænd og kollegaer i Varme. Samtidig er den komplekse lovgivning på området håndteret, så løsningen både er miljømæssigt, fagligt og regulatorisk forsvarlig. Resultatet er en lokal løsning, der reducerer affaldsmængder og transport, sparer CO₂ og omkostninger og samtidig skaber værdi for det bornholmske landbrug. 

Samarbejder giver viden og kompetencer til øen 

NenuPhar giver anledning til lokale samarbejder og inspiration fra europæiske partnere. Bornholms Energi & Forsyning får opbygget viden og kompetencer i BEOF inden for slamhåndtering, teknologivalg og forretningspotentialer. Samtidig kobles projektet til eksisterende cirkulære initiativer, herunder anvendelse af aske fra varmeproduktion tilbage til landbruget.  

Se mere på NenuPhars hjemmeside

 

skriv til os -tryk på knappen

Igangværende projekter

NenuPhar

Læs mere

ISMA

Læs mere

WaterMan

Læs mere

Symsites

Læs mere